Odds på årets Oscar-uddeling – hvem vinder og hvor er der god værdi?

Den 4. marts skal der uddeles Oscars igen, og denne uddeling er nummer 90 i rækken. Selvom der ikke er nogen dansk skuespiller eller dansk film nomineret, så bliver det stadig ekstremt spændende at se, hvem der løber med de prestigefyldte statuetter. Sidste år var Viggo Mortensen samt Under Sandet nomineret. Selvom ingen af dem vandt, er det stadig en stor ære ”bare” at være nomineret. I denne artikel vil vi tage et kig på, hvilke film og skuespillere man kan oddse på hos Danske Spil. Vi kigger også på, hvad der er god værdi i at smide lidt penge efter. Det er nemlig lidt sjovere at tilføje ekstra spænding til Oscar-uddelingen ved at spille penge på en film og/eller en skuespiller. Og hvem ved – måske vinder man lidt ekstra lommepenge i processen?

Odds på årets Oscar-uddeling hos Danske Spil

Bedste film

Her er der ikke den store tvivl blandt bookmakeren om, at det enten er Three Billboards Outside Ebbing, Missouri eller The Shape of Water som ender med at vinde. Hvis man tror på førstnævnte film, kan man få odds 2,00. Sidstnævnte film giver odds 2,20. Hælder man derimod mere til en dark horse er der odds 9,00 at hente på Lady Bird vinder bedste film. Get Out og Dunkirk giver pengene 25 gange igen. The Post og Call Me By Your Name giver pengene henholdsvis 35 og 50 gange igen. Går man efter guldet kan man spille på Darkest Hour eller Phantom Thread vinder bedste film og få henholdsvis odds 50 og 100.

Vi tror på, at det bliver Three Billboards Outside Ebbing, Missouri som vinder bedste film. Den er fyldt med gode skuespillere og har en fantastisk dialog. Derudover er det bare en rigtig god film som har lidt af det hele. Man skal dog ikke afskrive The Shape of Water.

Bedste instruktør

Den helt store favorit til at vinde bedste instruktør er Guillermo del Toro. Det er ham som står bag The Shape of Water, der også er nomineret til bedste film. Det giver odds 1,50, hvis han tager statuetten med hjem. De øvrige nominerede er Christopher Nolan for Dunkirk (odds 3,50), Greta Gerwig for Lady Bird (odds 7,00), Jordan Peele for Get Out (odds 25) og Paul Thomas Andersen for Phantom Thread (odds 50). Der er dog ikke den store tvivl om, at det er Guillermo del Toro som vinder denne kategori, som oddset også afspejler.

Bedste kvindelige skuespillerinde

Her er der slet ingen konkurrence. Frances McDormand vinder bedste kvindelige skuespillerinde for sin fantastiske performance i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri. Det er Danske Spil også enige i, da de kun giver odds 1,15 på, at hun skal holde en takketale. Tror man på en gedigen overraskelse, kan man spille på Saoirse Ronan vinder for sin rolle i Lady Bird (odds 7,50), Sally Hawkins vinder for sin rolle i The Shape of Water (odds 9,00), Margot Robbie vinder for sin rolle i I, Tonya (odds 20) eller Maryl Streep for sin rolle i The Post (odds 50).

Bedste mandelige skuespiller

Endnu en kategori, hvor vinderen ikke kan diskuteres. Gary Oldman gør det fuldstændig fremragende i Darkest Hour, og han vinder utvivlsomt bedste mandelige skuespiller. Man får kun odds 1,06, hvis det sker, så der er desværre ikke den store værdi i at spille på det. Man kan dog score boksen, hvis man tror på, at det bliver en anden mandelig skuespiller som vinder. De andre muligheder er Timothee Chalamet i Call Me By Your Name (odds 12), Daniel Kaluuya i Get Out (odds 17), Daniel Day-Lewis i Phantom Thread (odds 20) og Denzel Washington I Roman Israel Esq (odds 25).

Bedste udenlandske film

Her er der til gengæld rigtig gode penge at hente, hvis man kan spotte vinderen. Det er et tæt løb mellem alle fem film, og Danske Spil er også i tvivl om, hvem der ender med at vinde bedste udenlandske film. Favoritten er den svenske komedie The Square som giver odds 2,50. Derefter kommer det chilenske drama A Fantastic Woman/Una Mujer Fantástica som man kan få odds 3,00 på. Det russiske drama Loveless/Nelyubov giver pengene 5,00 gange igen, mens det ungarske drama On Body and Soul/Teströl és lélekröl belønnes med odds 6,50. Den sidste nominerede film er det libanesiske drama The Insult/L’insulte, som Danske Spil ikke regner med har den store chance for at løbe med sejren, da den giver odds 9,00.

Vi har, lidt ligesom Danske Spil, svært ved at vælge en vinder, men hvis vi skal komme med vores bedste bud, så tror vi på en russisk sejr. Loveless/Nelyubov handler om et ægtepar der skal skilles, men i et af deres ophedede skænderier forsvinder deres søn. De bliver nødt til at arbejde sammen for at finde ham igen, og det er et perfekt plot, en fantastisk film og et drabeligt drama. Derudover er der god værdi i odds 5,00, når der er så tæt konkurrence i kategorien.

Odds på bedste udenlandske film hos Danske Spil