Odds på Krigen og The Look of Silence til Oscars 2016

Leonardo_The_Revenant_youtube

Leonardo DiCaprio er kørt i stilling til sin første Oscar nogensinde. Her ses Leonardo i den skamroste The Revenant, som er nomineret i en lang række kategorier og som meget vel kan blive Bedste Film ved Oscars i 2016 (Credit: YouTube).

 

Danske nominerede til Oscars 2016

Oscars-uddelingen løber af stablen igen d. 28 februar – natten til mandag dansk tid – hvor alle der er noget på det store lærred mødes i The Dolby Theatre i Hollywood til filmbranchens største årlige fest.

I år har vi to danske film blandt de nominerede, og det er Krigen (i kategorien Bedste Udenlandske Film) samt The Look of Silence (i kategorien Bedste Dokumentar).

Bookmakeren NordicBet er klar med odds på Oscars-uddelingen og her er der høje odds at hente på danske aftagere til en Oscar-statuette i år. Krigen kan spilles som vinder af Bedste Udenlandske Film til odds 29.00, mens The Look of Silence kan spilles til odds 14.50.

Begge er betragtelige outsidere i deres kategori – se alle odds på The Oscars her hos Odds.dk.

 

Vinder Leonardo sin første Oscar?

Leonardo DiCaprio har en lang og glorværdig karriere bag sig på det store lærred, men trods medvirken i adskillige storfilm gennem årene, har Leonardo stadig til gode at vinde sin første Oscar.

Det mener bookmakeren NordicBet dog sker denne gang, for oddset på Leonardo som aftager til årets Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen The Revenant er nede i 1.01 på Leonardo. Andre nominerede i kategorien er Michael Fassbender, Eddie Redmayne, Bryan “Heisenberg” Cranston og Matt Damon. Der bør dog ingen tvivl være om udfaldet, mener NordicBet. Om det nu også går således, får vi at se natten til mandag d. 29 på TV2 som viser live TV fra årets Oscars-uddeling.

Leonardo har været nomineret til en Oscar fem gange tidligere for sin rolle i filmene What’s Eating Gilbert Grape, The Aviator, Blood Diamond og senest The Wolf of Wall Street. Alle gangene måtte Leonardo gå forgæves, men skal man tro NordicBet, bliver dette året hvor Leonardo slår til ved The Oscars.